Præsentationssite og synlig online tilstedeværelse.

OVERBLIK


  • Præsentationssite med fuld kraft på billeder og tone of voice
  • Simpel backend med stor frihed
  • Custom Umbraco 8-løsning
  • Synlig online tilstedeværelse med integration til Google My Business

VIRKSOMHEDEN


Billigblomst er en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. I 2019 modtog de for 4. år i træk Gazelle prisen, og i foråret 2021 åbner de en 9000 kvadratmeter stor butik i Sønderborg. Billigblomst har Europas måske største udvalg af blomster, planter og krukker til haven og hjemmet og tilbyder kvalitetsvarer til billige priser.



UDFORDRINGEN


Siden grundlæggelsen har det primære fokus for Billigblomst været de fysiske butikker samt deres produkter. Markedsføring og skabelsen af en online tilstedeværelse er blevet nedprioriteret – og de var efterhånden så offline, at det begyndte at kunne mærkes.

 

Udfordringen er nemlig, at kundernes forestilling om, hvad de kunne forvente i Billigblomst-butikkerne, ikke stemmer overens for oplevelsen. Og det kommer især til udtryk i reviews på henholdsvis Facebook og Trustpilot.

 

Alle dårlige reviews er et resultatet af manglende forventningsafstemning, fordi kunderne har en opfattelse af, at man i butikken kan møde en uddannet havearkitekt, som kan hjælpe med kyndig vejledning inden for haveindretning.

 

Virksomheden besluttede derfor, at deres online tilstedeværelse skulle styrkes og dermed tydeliggøre, hvad Billigblomst er – og ikke er.


  • At det er et lavpris-brand med et enormt sortiment og lave priser, som ingen kan matche
  • At der hos Billigblomst er der høflig selvbetjening, men venligt personale som møder kunderne med et smil.

LØSNINGEN

Præsentationsside med tydelig tone of voice


Billigblomst har lavet en generel ændring i både det grafiske og kommunikative udtryk, som fremover skal implementeres på alt offline materiale som fx skilte, bannere, butikker mm.

 

Dette udtryk skal selvfølgelig videreføres online, og løsningen blev at opbygge en præsentationsside, som understøtter det nye grafiske udtryk og muntre tone of voice med humoristiske undertoner.

 

Sitet har derfor fået masser af farver og friske tekster med et twist:

  • “Julen varer ikke længe – den begynder bare tidligt”
  • “Vi har ingen sælgere – til gengæld kan du gøre en god handel”
  • “Du får en god behandling – der er nemlig selvbetjening”
  • “Sig det med blomster – men hold prisen for dig selv”

Det nye udtryk skal understøtte fortællingen om, hvad man som kunde kan forvente at finde i deres butikker.

Simpel backend med stor frihed


I opbygningen af den nye løsning var det en grundlæggende præmis, at det skal være så nemt at vedligeholde som muligt i en travl hverdag, hvor de store butikker også skal passes.

 

For at spare tid i hverdagen kan Billigblomst vedligeholde hele løsningen i et redaktørvenligt backend interface, hvor de også har stor frihed til at ændre indholdet såsom udskiftning af billeder, teksttilpasning, ændring af menustruktur, sideopsætning osv.

 

Løsningen er bygget i CMS-systemet Umbraco 8 og custom-opbygget responsivt fra bunden, så det automatisk understøtter alle skærmstørrelser.

 

Forbedring af kundeservice var også et stort punkt på ønskesedlen, hvilket løsningen imødekommer med en chatfunktion. I dag er både Messenger og website-chat integreret, så Billigblomst kun skal holde styr på alle henvendelserne ét sted.

 

Derudover er løsningen selvfølgelig klar til at vækste og matche Billigblomst’s fremtidige udvikling – uanset hvilken retning de vælger at gå.

Integration med Google My Business


Billigblomst har et meget online-aktivt kundesegment, som flittigt benytter Facebooksiden og anmelder via Google My Business – uden at have gjort noget aktivt har Aarhus-butikken fået +2300 anmeldelser, og alle butikkerne har min. 4 ud af 5 stjerner på Google My Business.

 

Denne aktivitet skal udnyttes, og siden er derfor integreret direkte med Google My Business og Google Maps, som viser butikkerne på et kort, så kunden kan navigere direkte til den enkelte butiks egen side på Google.

 

Butiksnavn, adresser, åbningstider, rating, rutevejledning og link til butiksside er alle integreret fra Google. På denne måde foregår vedligehold i Google-universet, mens det hele vises på sidens forside, footer samt på kortoversigten.