Fra Axapta til et fleksibelt og fremtidssikret ERP-system
Skift fra Axapta til Uniconta
Axapta har tjent jer godt i mange år. Nu flytter vi det, I har bygget, over i moderne teknologi, med historikken og de særlige arbejdsgange i behold.
Et godt system, der har gjort sit arbejde
Mange danske virksomheder har kørt Axapta (Dynamics AX) i årevis, og for de fleste har det fungeret. Løsningen er ofte bygget helt til forretningen med felter, rapporter og arbejdsgange, som ingen andre har.
Det er netop derfor, et skifte kan virke uoverskueligt. Microsoft supporterer ikke længere AX, og det bliver ikke lettere at finde folk, der kender systemet indefra. Det er ingen grund til panik, men et godt tidspunkt at lægge en plan.
Hvad får vi med?
Det er det første, vi bliver spurgt om.
Svaret er: Mere end de fleste tror.
Al historik
Posteringer, kunder og projekter flytter med, så I stadig kan slå gamle tal op og sammenligne år for år.
Særlige arbejdsgange
Det, standard Uniconta kan løse, sætter vi op. Det, den ikke kan, bygger vi ovenpå.
Stamdata
Kunder, leverandører, varer og priser flyttes og ryddes op undervejs.
Integrationer
Webshop, lager, bank og de andre systemer, I er afhængige af, kobles på igen.
Data flyttes uden skæringsdato og uden driftsstop.
Samme arkitekt og AI
C5. Axapta. Uniconta.
Erik Damgaard var arkitekten bag både C5 og Axapta. Senere tog han erfaringen med sig og grundlagde Uniconta, bygget til skyen fra start.
Så hvis Axapta skal videre, behøver I ikke skifte arkitekt. Kun teknologi.
Erik Damgaard, arkitekten bag C5 og Axapta og grundlægger af Uniconta
Klar til det nye - også AI
AI er på vej ind i alle systemer, også ERP. Uniconta er åbent for AI, og nye muligheder kommer løbende.
AI, der virker i dag
Bilag aflæses, registreres og matches af AI direkte i Uniconta.
Åbent for det næste
Uniconta kan kobles til AI-værktøjer, og nye funktioner kommer løbende. På mødet viser vi, hvad der giver mening hos jer.
Cloud fra start
Ingen egne servere og ingen store opgraderingsprojekter. I arbejder, hvor I er.
Tilpasset den enkelte bruger
Egne skærmbilleder, genveje og felter, uden at det kræver et udviklingsprojekt.
Vi har fået mange gode input fra Retus fra deres arbejde med
store kunder, som Uniconta nu i dag løser.
Erik Damgaard
Designer of Uniconta
Hvorfor Retus og processen
Specialister i de store skift
Vi er skarpest, hvor skiftet er stort: mange brugere, mange tilpasninger og høj kompleksitet. Vi har erfaring med Axapta, NAV og C5, og vi arbejder med hele Uniconta, ikke kun et hjørne af det.
- Top 3 blandt Danmarks Uniconta-partnere
- 600+ brugere på vores største Uniconta-installationer
- Hele Uniconta, ikke kun økonomi eller få moduler
- Vi bygger ovenpå, når standard ikke er nok
Sådan foregår et skifte
1. Første møde
Vi viser, hvordan jeres processer kan se ud i Uniconta.
2. Afklaring
Vi går i dybden med jeres arbejdsgange, data og tilpasninger og lægger en plan.
3. Konvertering og opsætning
Data flyttes, Uniconta sættes op, og det, der mangler, bliver bygget.
4. Test og oplæring
I tester på jeres egne data, og jeres superbrugere bliver klædt på.
5. Go-live og opfølgning
Vi skifter, typisk uden nedetid, og står klar med support bagefter.
Se jeres Axapta-processer i Uniconta
Første møde er gratis og uforpligtende. Vi kommer ikke med en pris efter en time. Jeres løsning er bygget over mange år og fortjener mere end et hurtigt overslag.
På mødet viser vi:
- Hvordan konkrete processer fra jeres hverdag kan løses i Uniconta
- Hvordan vores kunder arbejder i Uniconta i dag
- Hvor nemt løsningen tilpasses den enkelte bruger
- Hvor AI er på vej ind i hverdagen
Prøv Uniconta gratis i 30 dage med dine egne data >>
Setting up a new ERP system, handling over 100k SKUs and a connected online shop within a few months is a challenging task. It was and is a pleasure to work with you guys!
Carsten Moritz
Co-Founder, Kaerly A/S
Spørgsmål og svar
Kan Uniconta håndtere vores kompleksitet?
Ja, i de fleste tilfælde. Uniconta dækker blandt andet finans, lager, produktion og projekt, og det, standard ikke løser, bygger vi ovenpå. På første møde ser vi på jeres konkrete processer, så I selv kan vurdere det.
Hvad med de tilpasninger, vi har lavet i Axapta?
Vi gennemgår dem én for én. Nogle løses i standard Uniconta, nogle bygger vi, og nogle viser sig ikke længere at være nødvendige.
Skal vi stoppe driften, mens vi skifter?
Nej. Vi flytter data uden driftsstop, og go-live sker typisk uden nedetid.
Hvad sker der efter første møde?
Hvis I vil videre, starter vi en afklaring af jeres processer og data. Det er her, planen og prisen bliver til.
Hvad sker der med vores historik?
Den flytter med. Posteringer, kunder og projekter konverteres, så I kan slå gamle tal op og sammenligne år for år.
Hvor lang tid tager et skifte?
Det afhænger af jeres data, tilpasninger og integrationer. Efter afklaringen får I en plan med faser og tidspunkter.
Hvad koster det?
Uniconta betales pr. bruger og modul, og selve skiftet afhænger af omfanget. Derfor lover vi ikke en pris, før vi kender jeres løsning. Se Unicontas priser her:
Den mest markante forskel har været, at Uniconta og Retus i forening har været med til at fjerne overflødige systemer og gøre os mere agile. Vi får løst de daglige opgaver, men endnu vigtigere har vi styrket vores konkurrenceevne i et foranderligt marked. Og så er det da i øvrigt betryggende, at det går godt for Uniconta. For os er det vigtigt, at de fortsætter med hele tiden at udvikle produktet, så det matcher nye udfordringer.
Mike Stampe
medejer, K. V. Stampe og Sønner A/S