Fuld frihed til fremtidens vækst

OVERBLIK


  • Fleksibel og integreret backend med Retus Commerce
  • Web & eCommerce med avanceret produktkonfiguration
  • Integration til PIM-systemet Struct til varedata og forbedret kundeoplevelse
  • Lynhurtig facettering med SPA website
  • Oplæring med henblik på intern drift og udvikling

VIRKSOMHEDEN


Fri BikeShop er Danmarks største kæde af cykelforretninger med 100 butikker fordelt over hele landet.

 

Eksperter hos Fri BikeShop udvælger markedets bedste mærker og modeller, så design, teknik, holdbarhed og økonomi altid er helt i top.

 

For at styrke det digitale fundament for fremtidens vækst valgte Fri BikeShop at indgå et samarbejde med Retus. Sammen har vi moderniseret hjemmesiden og den bagvedliggende arkitektur for at skabe en bedre oplevelse for slutkunden.



UDFORDRINGEN


Fri BikeShop stod overfor en gennemgribende nytænkning af deres hjemmeside, eCommerce samt tilhørende arkitektur. Målet var at få skabt en åben og fremtidssikret arkitektur, der kunne indfri både nuværende og fremtidens udviklingsønsker.

 

Ikke mindst var det målet at skabe en inspirerende kundeoplevelse, som gør det både sjovere, nemmere og hurtigere at finde den helt rigtige cykel. En cykel er nemlig ikke bare en hyldevare - den skal tilpasses til den enkelte i forhold til stelstørrelse, farver og andre komponenter, der kan udskiftes.

 

Det skulle løsningen kunne rumme, imens det samtidig var vigtigt, at løsningen fra kundesiden opleves som hurtig, elegant og simpel. Det gjaldt også for det inspirationsunivers, som Fri BikeShop ville opbygge.

 

Ikke mindst skulle vi lave en løsning, som teamet hos Fri Bikeshop selv kunne drifte efterfølgende. Derfor bestod en del af samarbejdet også i oplæring af de dygtige udviklere hos Fri BikeShop.


Det har været skidesjovt at arbejde sammen med udviklerne hos Retus – og så er vi selv blevet bedre udviklere undervejs i processen.

Vi har ikke blot fået løst vores udfordringer, men også fået stillet kritiske spørgsmål.

Det har været guld værd undervejs, og resultatet af dette er, at vi i dag sparer oceaner af tid med en løsning, som vi selv har fuld kontrol over.

Marc Creutzberg

Lead Developer at Fri BikeShop

LØSNINGEN

I vores løsning til Fri BikeShop tog vi i høj grad hensyn til, at de havde gode interne IT-ressourcer. Derfor er alle vores valg taget ud fra et mål om at skabe de bedste muligheder for den videre drift. Vi har derfor skabt en løsning, der sikrer friheden til selvstændig drift og udvikling af fremtidige features uden afhængighed af eksterne leverandører.

BACKEND UDEN DØDE DATA-ØER MED RETUS COMMERCE


Målet for Fri BikeShop var at få en IT-arkitektur, der var stærk nok til at understøtte fortsat vækst og løft af kundeoplevelsen.

 

På backend-niveauet skulle vi derfor sikre, at der ikke længere opstod døde data-øer, hvor værdifuld data ender med at ligge uden at blive brugt.

 

Det gjorde vi med implementering af en løsning baseret på Retus Commerce, hvor data er tilgængelig på tværs af alle systemer allerede sekunder efter, at en kunde eksempelvis foretager et køb.

 

På den måde får Fri BikeShop med deres nye løsning løbende et fuldstændig opdateret billede af deres forretning, som de kan bruge til at træffe bedre valg baseret på kundernes adfærd – og ingen værdifulde data ligger hengemt i glemte databaser.

INTEGRATION TIL PIM-SYSTEM MED LYNHURTIG KATALOGOVERFØRSEL


Vækst og et voksende sortiment havde gjort det nødvendigt at gentænke måden, hvorpå varedata blev håndteret hos Fri BikeShop. Derfor havde de selv implementeret PIM-systemet Struct.

 

Derfor byggede vi en integration mellem PIM og WEB. På den måde fik vi skabt en lynhurtig integration imellem de store mængder varedata og website.

 

Dette system er både lynhurtigt og utroligt fleksibelt.

 

Med integrationen til Struct kunne vi sammen lave en utrolig elegant kundeoplevelse, hvor alle varedata ligger klar, så de kan serveres for kunden lige i det øjeblik, de efterspørger dem.

FRONTEND MED LYNHURTIG FACETTERING


I vores løsning til Fri BikeShop havde vi særligt fokus på løsningens hastighed hos slutkunden.

 

Vi skulle sikre kundeoplevelsen med en lynhurtig facettering på eksempelvis kategorisiden, hvor man kan filtrere, hvad man leder efter i det store sortiment af cykler. På dette stadie er det nemlig utrolig vigtigt, at kunden ikke bliver træt af ventetiden.

 

Her kan selv millisekunder gøre en forskel.

 

Med SPA (Single -page application) opnåede vi meget hurtige sideskift på under 50 ms på de fleste sider og lynhurtigt facettering på kategorisiden. Med denne løsning har vi faktisk fjernet stort set al ventetid for slutkunden, som kan klikke rundt helt uden afbrydelser.

TÆT SAMARBEJDSPARTNER FREM FOR EKSTERN LEVERANDØR


Hele processen har været kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem os og Fri BikeShops dygtige udviklerafdeling. Det har hele tiden været målet at skabe en løsning, som de selv kunne drifte og udvikle videre.

 

Vi var enige om, at vi gerne ville udnytte deres egne ressourcer så godt som muligt.

 

Med en CMS-løsning bygget med Umbraco Headless i kombination med Retus Commerce og PIM-systemet Struct er vi dag kommet i mål med dette.

I sidste ende har vi fået præcis den fleksibilitet og hastighed, som vi ledte efter, og som udviklere har vi været særligt imponeret af den gnidningsfrie integration mellem Umbraco og Retus Commerce.

Det er alfa og omega, at vi har været med i maskinrummet undervejs i hele processen. Det gør faktisk, at vi endnu ikke har haft brug for support, men selv har kunnet stå for drift og videre udvikling.

Marc Creutzberg

Lead Developer at Fri BikeShop




Fri BikeShop har med andre ord fået selvstændighed, frihed og hastighed.


SE SIDEN:

www.fribikeshop.dk