Retus er Uniconta partner blandt Danmarks Top 3 - fordi vi skaber værdi med Uniconta hver eneste dag

Koenig & Bauer Press Consum: Fuld tryk på implementering af økonomistyring

Gå til Koenig & Bauer Press Consum: Fuld tryk på implementering af økonomistyring Gå til Hurtig og effektiv konvertering Gå til Fuld lagerkontrol Gå til Service først

Koenig & Bauer Press Consum: Fuld tryk på implementering af økonomistyring


Artikel udgivet af Uniconta, april 2026.


Koenig & Bauer er verdens ældste producent af trykpresser og -maskiner, der sætter alt fra aviser til plakatkunst på papir. Datterselskabet Koenig & Bauer Press Consum DK leverer alt det, der skal til for at bruge maskinerne. Fra trykfarver til rensevæsker og trykplader. Til gengæld er der ikke meget papir i den daglige administration, hvor Uniconta har digitaliseret økonomistyringen på rekordtid. 

”Vi er en virksomhed med historie og tradition for at levere det ypperste i trykkvalitet og avanceret print. Derfor er papir normalt også en tryg del af vores hverdag. Men lige når det gælder forretningsprocesser og økonomistyring er papir blevet overhalet af skærm og sky – selv hos os,” siger Ole Kjær, der er Managing Director hos Koenig & Bauer Press Consum.


Virksomheden udskiftede deres gamle økonomisystem C5 i 2024. Valget stod nu mellem Business Central og Uniconta, men hastighed for implementering var vigtig, da de gerne ville udnytte den rolige tid hen over sommeren til at få det nye system på plads. Det var blandt andet den faktor, der afgjorde valget til fordel for Uniconta og it-partneren Retus.

Hurtig og effektiv konvertering


”Retus brugte vel omkring 30 timer på selve konverteringen af vores gamle system til Uniconta. Det var effektivt og hurtigt. Samtidig har de uddannet en af vores medarbejdere til superbruger, så vi enten selv kan håndtere de løbende spørgsmål til brugen af systemet – eller samle op på spørgsmål, så vi med et kontaktpunkt til Retus håndterer samarbejdet så effektivt som muligt. Det holder omkostningerne nede, at vi kan gøre meget selv,” forklarer Ole Kjær.

 

For eksempel benytter virksomheden flittigt den lette adgang i Uniconta til selv at justere eller tilføje elementer. Fx ved fakturatilpasning eller udformning af følgesedler og pluklister.

Fuld lagerkontrol


Endnu vigtigere er lagerstyringen for Koenig & Bauer Press Consum, der opererer med flere typer lagre. Dels deres egne, dels eksterne lagre hos kunder og partnere. Samtidig er der tale om en avanceret lagerstyring baseret på First In-First Out-princippet, der giver fuldt overblik på varer og værdier.

 

”Styr på lageret er helt afgørende for at sikre en maksimal kundeservice. De maskiner, som vi leverer forbrugsartikler til, er afgørende for vores kunders drift. Maskinerne må ikke stå stille, så vi skal altid vide præcis, hvad vi har på hylderne, og hvor hurtigt vi kan levere. Uniconta er måske nok et økonomisystem, men effektiv lagerstyring måske det vigtigste bidrag til vores forretning.”

Service først


I det hele taget er service er et nøgleord hos Koening & Bauer Press Consum. Fx gør muligheden for at arbejde med kundespecifikke priser en forskel, når det gælder ordremodtagelse og -håndtering. Det kan være i forbindelse med volumenkøb eller specifikke aftaler på bestemte produkter.

 

”Hver eneste kunde skal have det, de har krav på, til den aftalte pris – og vi skal aldrig være i tvivl om, hvad den er, når kunden kontakter os. Det hjælper Uniconta os med at holde styr på,” siger Ole Kjær.